Produkter

Let forståelig kommunikation
med dine kunder i fokus

Webredaktør

Hjemmeside og nyhedsbreve er dit ansigt udadtil. Netop derfor er det vigtigt, at begge dele er gennemarbejdede og løbende bliver opdateret. Når du ikke selv har tid – og ikke har råd til en fuldtids webredaktør – kan du hyre Cyboteket som din webredaktør.
Læs mere

Kundefokus

Ringer kunderne med spørgsmål, som du egentlig synes, at du har forklaret på hjemmesiden? Klar og tydelig kommunikation uden omsvøb – sådan får du glade kunder og sparer opkald til kundeservice. Det er netop Cybotekets speciale.
Læs mere

Gode historier

Fortællingen om din virksomhed er vigtig – hvilke værdier står den for, er produktionen klimavenlig, passer man på medarbejderne? Alt det skal gerne formidles på din hjemmeside, i nyhedsbrevet og på sociale medier. Cyboteket hjælper med at skrive og få fortællingerne ud at flyve.
Læs mere

Forandringer

Organisationer står i en konstant udviklingsproces, og for medarbejderne er det svært at navigere i, hvis de ikke forstår, hvor forandringer fører hen. Kommunikation, der er til at forstå, og som inddrager medarbejderne, kan få forandringer til at ske – og skabe stolte medarbejdere!
Læs mere

Cases

Storebælt

Webredaktør for Storebælts hjemmeside med priser, trafikinformation og inspiration til ferier i Danmark.

Fjordpay.dk

Formålet med Fjordforbindelsen Frederikssunds hjemmeside er at vejlede kunderne i at betale nemt og hurtigt.

Webkommunikation

Din hjemmeside og dine nyhedsbreve er dit ansigt udadtil, og de er vigtige kanaler for både salg og information til dine kunder – det ved du allerede. Men netop fordi de er så væsentlige for din forretning, er det essentielt, at begge dele er gennemarbejdede og løbende bliver opdateret.

Er din forretning for lille til at beskæftige en fuldtids web- og nyhedsbrevsredaktør? Det er her, Cyboteket kommer ind i billedet. Du kan for eksempel hyre os en dag om ugen – så tager vi os af at passe din hjemmeside.

Sprogligt serviceeftersyn og overskuelige tekster

Hvordan du kommunikerer med dine kunder, betyder noget for den måde, de opfatter dig og din virksomhed på. Teksterne på din hjemmeside skal være lette at forstå og lette at navigere i:

  • Mange underoverskrifter, der giver et klart billede af, hvad teksten handler om
  • Relevante punktopstillinger
  • Sigende linktekster

Et af Cybotekets specialer er at forklare lidt indviklede produkter på en enkel måde, så kunden føler sig solidt klædt på og derved får ekstra værdi for sine penge.

Det kan samtidig spare kunder for at skulle ringe til din virksomhed for at sikre sig, at de har forstået en sammenhæng rigtigt.

Cyboteket kan hjælpe med at sikre, at dine tekster er gennemarbejdede, SEO-optimerede og let forståelige for dine kunder.

Projektledelse – redesign af hjemmeside

Cyboteket har solid erfaring med projektledelse på kundesiden i forbindelse med redesign af hjemmesider, og har du et projekt af den art, kan vi træde til med hjælp til at:

  • holde styr på de utrolig mange detaljer, der altid er forbundet med et redesign
  • sørge for den løbende kontakt mellem webbureau og dig – Cyboteket hjælper med at ”oversætte” de tekniske detaljer i projektet, så du undgår dyre misforståelser
  • prioritere opgaverne, så du får et resultat, du er glad for.

Alle de gode historier om din virksomhed

Det vigtigste er selvfølgelig det produkt, du sælger. Men for de fleste virksomheder i dagens Danmark er det ikke nok, at produktet er godt – fortællingen om virksomheden bag er også væsentlig. Hvilke værdier står den for, er produktionen klimavenlig, er det en god arbejdsplads, hvor man passer godt på medarbejderne?

Alt dette og meget mere udfoldes bedst for din målgruppe gennem konkrete historier fra din virksomhed, om nye måder, I arbejder på, interviews med medarbejdere, der er opslugt af et spændende projekt, eller noget helt tredje, der optager jer.

Om det er til CSR-rapporten, årsrapporten, et nyhedsbrev eller sociale medier, kan Cyboteket producere det.

Forandringskommunikation

Står virksomheden midt i en større forandringsproces, er det vigtigt at få medarbejderne med sig. Forstår man som medarbejder hvor forandringerne skal føre hen og hvad meningen med dem er, er man også hurtigere til at tage dem til sig.

Uddybende kommunikation, der er til at forstå, og som inddrager medarbejderne, kan bidrage til at få forandringerne til at ske – og til at skabe stolte medarbejdere. Her kan en række konkrete historier og fortællinger om baggrunden for forandringerne, hele vejen gennem processen, være en uvurderlig hjælp for medarbejderne til at få forandringerne ind under huden. Det kan Cyboteket bidrage med at producere.

Kundekommunikation

Når du kommunikerer med dine kunder, er det vigtigt at tale direkte til dem, at pakke tingene ud, så de ikke er i tvivl om, hvordan de bruger dine produkter og får mest muligt ud af dem. Er du klar og tydelig i din kommunikation og svarer uden omsvøb, føler kunderne sig set og forstået, og det er en forudsætning for glade kunder. Det kan også i længden spare opkald til din kundeservice.

Det er netop den type kommunikation til kunderne, du får, når du bestiller opgaven hos Cyboteket.